Unesco Verdenarv

Vadehavet er intet mindre end enestående natur i verdensklasse. Det 500 km lange tidevandsområde strækker sig fra Blåvandshuk lige uden for vores dør og hele vejen gennem tyskland til Holland, og er nu udpeget som en del af UNESCO verdensarv på lige fod med pyramiderne i Egypten.

Tidevandet omdanner det brusende Vesterhav til et kæmpe vadehav to gange om dagen og er hjemsted for utallige fuglearter. Senest er Vadehavet blevet berømt for det store antal Stillehavsøsters, som er tilladt for alle at indsamle.

Her kan man desuden i foråret og om efteråret opleve sort sol, som er et af Danmarks mest fascinerende naturfænomener, når hundredetusindvis af stære samles ved solnedgang og danser på aftenhimlen, inden de finder ro i rørskoven.
Der er adgang til Vadehavet kun få minutters kørsel fra KonceptHotel i Oksbøl.