Zoologisk have for hele familien

Med over 400 dyr er Blåvand Zoo et oplagt udflugtssted for hele familien. Udover en lang række eksotiske dyr som kænguruer, kameler, zebraer, struds, los og mange forskellige aber er der masser af klappedyr som geder, kaniner, heste, grise, æsler og marsvin.

Det er det eneste sted i Danmark, hvor man kan komme tæt på den hvide løve. Der er desuden legepladser for de mindste børn.

Medbring din egen madkurv, der er masser af steder, den kan nydes.